God form
God form
Afhængigt af dit udgangspunkt og hvilken slags god form dit mål er, vil jeg anbefale dig en af følgende pakker:
10 x Træning med en personlig træner
25 x Træning med en personlig træner
50 x Træning med en personlig træner
Hvor hurtigt kan jeg komme i god form?
God form er et vidt begreb, er det fordi du vil kunne klare trapperne i opgangen nemmere, eller vil du træne op til et maraton? Dit udgangspunkt, altså hvilken form du er i nu, din alder og generelle fysik, er andre faktorer der skal tages hensyn til for at kunne lave en realistisk tidsplan. Jeg skal derfor vide mere om dig, for at kunne estimere hvordan vi får dig bedst i mål.
Hvordan kan en personlig træner hjælpe mig?
En personlig træner kan på baggrund af uddannelse, erfaring og interesse, give dig inspiration, motivation og instruktion i hvordan du træner og spiser bedst muligt i forhold til dit endelige mål. Når dit mål er at komme i bedre form, er det f.eks. vigtigt at du ikke får lavet skader på dig selv. En personlig træner kan ligeledes hjælpe dig med at effektivisere din træning, så du når dit mål hurtigere.
Hvad gør jeg nu?
Jeg tilbyder at du kan få en gratis konsultation. På den måde kan du få et indtryk af mig og min filosofi før du siger “ja tak” til et forløb med mig som din personlige træner.
God form
God form kan have forskellig betydning afhængigt af hvem man spørger. Måske dit mål er at søge ind til specialstyrkerne, mens din nabo blot ønsker at cykelturen til arbejde bliver mere overskuelig.
Uanset hvad dit mål er, kan jeg hjælpe dig med at sammensætte et træningsprogram, der gør at du på en sikker måde, samt hurtigere og lettere kan komme i din ønskede form.
Der er mange parametre der kan skrues på, når det handler om at komme i form, og nogle er mere simple end andre. Men første skridt er at finde dit mål, og forstå dit udgangspunkt. Hvad synes du er sjovt? Hvordan ser din hverdag ud? Hvad har du tidligere lavet, eller undgået? Igennem min uddannelse og erfaring, ved jeg hvor det er lettest at skrue på parametrene, så du ser resultater hurtigt. Men vigtigst er at fange din interesse og holde motivationen oppe, så vejen mod din ønskede form bliver til en livsstil du nyder og let kan opretholde.
Jeg har et nuanceret billede af hvad det vil sige at være i “god form”, som er relativ til den aktivitet eller disciplin der udøves. Der er en enorm bred vifte af tilpasningsmuligheder, og sammen vælger vi vejen frem, for dig, med respekt for dit mål og din krop.
Når du læser med her, har du allerede taget første skridt hen imod at komme i bedre form. Dit næste skridt for at nå dit mål, er at kontakte mig, så vi kan få en snak om hvad jeg kan gøre for dig.
Jeg håber at høre fra dig.
Se kontakt info her.